MIKALA IS BACK !

Nyt hold i det nye år.

Hendes top effektive og sjove hit træning med både ThoraxTrainer, spinning cykler og diverse core gulv øvelser passer til enhver, som vil i bedre form. Både i forhold til styrke og kondition. Man kan være rimeligt godt trænet eller man kan starte på en frisk. Alle bliver udfordret i forhold til deres aktuelle form. Første træning: søndag den 6.1. kl. 10.00.

 

Rutinerede drenge, der rykker !

Rutinerede drenge, der rykker !

Jeg har en god historie. Den handler om en gruppe modne mænd, fysisk træning, livskvalitet, humor og nye bekendskaber. Kort fortalt.

Vi har vidt forskellige baggrunde, er mellem 46 og 70 år og har levet liv med op og nedture. Som man nu gør. Vi har også det til fælles, at vi engang har været i bedre form, har vejet mindre, ja i det hele taget kunne præstere mere fysisk.

Vi træner hos HIT-fitness, nu i en bygning ved den gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Hver mandag kl 17.30. Vi har netop taget hul på 5. sæson.

Vi er fokuseret på hit, højintensiv intervaltræning og helkrops træning. Og ikke mindst core, som jo holder hele kadaveret sammen ! De fleste er mødt op med en eller flere skavanker, som vi hver især syntes udgjorde en begrænsning i fysisk udfoldelse for os.

Træningen har virkelig rykket for os alle. Én var således nyopereret i hjertet. By-pass, tror jeg ( vi gider ikke snakke for meget sygdom), han var bange for at belaste sit hjerte selvom han vidste, at han var rask. Stille og roligt har han øget intensiteten i træningen og kan nu gi den fuld skrue uden at være bange for om hjertet holder. Og sådan kunne jeg blive ved. Nogen af os er blevet stærkere end vi troede muligt i vores høje alder. Nogle fremhæver det gode fællesskab, humoren og de høje grin. Både af os selv og hinanden. Èn udtrykker, at det er hans bedste aften i hele ugen.

Nogle af os kendte hinanden på forhånd, fra sport eller skole eller arbejde. Og vi har alle oplevet glæden ved at møde nye gode drenge og engagere os i hinandens liv.

For eksempel valgte 6 af drengene, alle 60 år, at stille op i Vasa løbet i vinter. 90 km på langrendsski. Løbet blev noget af en prøvelse, men alle gennemførte løbet. Den oplevelse taler de stadig meget om!!

Det her er bare toppen af isbjerget. Der er så mange livsbekræftende historier.

Kunne det ikke være interessant, at være med ? Så kom ud og mød os en mandag. Vi træner mellem 17.30 og 18.30. Men efterhånden bliver de fleste hængende til henad halvotte.”

Det kan være en god idé, at starte med en prøvetræning. Mærke kroppens reaktion og stemningen i huset. Bare sig til.

Ring til mig på 40253726.

Karsten W. Petersen

HIT-fitness

Forbered dig bedst muligt til Vasa 2019 !

Forbered dig bedst muligt til Vasa 2019 !

Træn med Lasse Hulgaard, Danmarks bedste langrendsløber.

Hver onsdag kl. 19.00, ThoraxTrainer – og mulighed for, at træne rulleski med Lasse hver lørdag kl. 9.00.

 

Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive det her

HIT-Fitness i nye lokaler fra 1. oktober 2018

Efter mange gode år i København NV gør vi klar til en ny sæson fra 1. oktober 2018 i nye lokaler i Charlottenlund, hvor skov og strand giver nye træningsmuligheder. Men selvfølgelig fortsat også med Thorax, TRX, spinningcykler mv. Nærmere følger snart, så følg med her på siden eller på facebook…

Træning til Vasaloppet på hold hos HIT-fitness

Kom i topform til Vasaløbet 2018

Igen i år kører vi 22 torsdage med fokus på skirelevant full-body træning på ThoraxTrainer.

Start: torsdag d. 28. september, 2017, kl. 18.30
Sidste træning: torsdag d. 22. februar, 2018

Træningen ledes af Tue Rømer, talentfuld langrendsløber, som VM debuterede i februar 2015. Og i øvrigt specialeskrivende på Biomedicinsk Institut.

Som en del af træningsforløbet indgår:

  • Foredrag om Vasa løbet, træningen og forberedelserne op til race-day. Her suppleres Tue med Lasse Hulgaard, for tiden Danmarks bedste langrendsløber, som i denne sæson har fuldt fokus på kvalifikation til OL 2018.
  • Foredrag om smøring. Herunder præsentation af ski, tøj mv. Ved Rulleskisport, Jesper Erlandsen.
  • Intro til rulleski. To lørdage introducerer Jesper Erlandsen til de grundlæggende tekniker.

Pris: 3.200 kr.

HIT-fitness udendørs træning august

Udendørstræning i august

Vi fortsætter udendørstræningen i august. Ligesom før sommerferien kan kvinder i alle aldre komme og prøve udendørs HIT-Fitness ved Charlottenlund Slot.

Vi træner den 16., 23. og 30. august 2017

Vi mødes kl. 20 og træner uanset vejret. Mød op i gode sko og tøj, der kan tåle lidt græs.

Det koster ikke noget at deltage.

 

 

HIT-Fitness udetræning

HIT-Fitness’ dameafdeling træner udendørs i juni

Onsdag den 7., 14. og 21. juni mødes vi ved Charlottenlund Slot (på græsplænen på ’bagsiden’ af slottet) kl. 20-21. Vi træner uanset vejret!

Kom og vær med. Ingen tilmelding er nødvendig og man behøver ikke at have været medlem af HIT-Fitness tidligere. Det koster ikke noget. Men man får garanteret sved på panden og ømme muskler.

Vel mødt!

Træning til Vasaloppet på hold hos HIT-fitness

Ekstra Vasahold hver torsdag kl. 18:00

Vores Vasahold er kommet op på et flot antal deltagere, og det betyder trængsel på maskinerne. Derfor har vi oprettet et ekstra hold om torsdagen kl. 18:00-19:00. Dvs. en time før det nuværende hold.
Hvis du er deltager på Vasaholdet bestemmer du selv fra gang til gang, om du vil starte kl. 18:00 eller 19:00 – eller køre dobbelt træning for de helt hardcore! Træningsprogrammet er det samme på begge hold.

MvH
Karsten Petersen
HIT-Fitness

Nye Tomahawk cykler

Flere ThoraxTrainere, nye spinningcykler med watt-måler og mere træning

Vi har indkøbt flere ThoraxTrainere samt 16 stk. nye Tomahawk IC7 spinningcykler med watt-måler og Coach-by-Color LED-lys, som fortæller træneren , hvor høj deltagernes træningsintensitet er.

Tomahawk-IC7_02

Vi har nu 12 ThoraxTrainere, 16 nye spinningcykler med watt-måler og special træning med Lasse Hulgaard hver onsdag morgen.

Tilmelding
Send mig en mail, kwp@itk2.dk og reservér en plads på et hold. Vi mailer dig herefter en faktura for den pågældende periode.

Mere info
Ring til mig på 4025 3726 og / eller kom forbi og se på forholdene.

Med venlig hilsen
Karsten W. Petersen
HIT-fitness

Nye priser for sæson 2016/2017

Her er priserne for sæsonen 2016/2017:

Træning én gang om ugen på OldBoysBoost og GirlsMegaBoost: 2.925 kr. inkl. moms for hele sæsonen.
Træning på de åbne hold: tri, spinning og ThoraxTrainer: 340 kr. inkl. moms pr. måned.
Egne lukkede hold kan etableres. Op til 24 deltagere. 1.250 kr. incl moms pr. træning.

Ovennævnte priser inkluderer adgang til Lasses specialtræning.

Klippekort: 10 klip 1.250 kr. inkl. moms, kan bruges på alle hold

Tilmelding
Send mig en mail, kwp@itk2.dk og reservér en plads på et hold. Vi mailer dig herefter en faktura for den pågældende periode.

Mere info
Ring til mig på 4025 3726 og / eller kom forbi og se på forholdene.

Med venlig hilsen
Karsten W. Petersen
HIT-fitness

Nye hold for sæson 2016/2017

Konceptet er fortsat baseret på holdtræning.
Man booker et hold og følger dette i den angivne periode. Starter man senere end det angivne starttidspunkt betales 340 kr. pr måned for den resterende sæson.

Planlagte-hold

Herudover kan man købe klippekort til åbne hold plus specialtræningen.

Åbne hold
Med Åbne hold menes, at enhver kan tilmelde sig i en given periode.
Træningen tilrettelægges efter deltagernes niveau og mål.
Minimum 10 deltagere, max 24.

Egne hold
Flere klubber og virksomheder har tegnet egne hold. Der er mulighed for tidlige morgenhold såvel som aftenhold plus enkelte dage også i dagtimerne.
Kontakt undertegnede og hør om mulighederne.

Specialtræning
Når man er tilmeldt et hold har man også mulighed for specialtræning med Lasse hver onsdag tirsdag morgen, fra kl. 6.30 til 10.00. Her vil Lasse tilrettelægge træningen ud fra de ønsker I har eller tage særlige temaer op. Man kan også møde op og køre sit eget program.

Event
Der er mulighed for at købe enkeltstående arrangementer. Eksempelvis Ski’n’Shoot, hvor vi kombinerer ThoraxTrainer med lasergevær. Mange overraskes over, hvor vanskeligt det er at sigte og ramme plet med høj puls !

Trænere
Lasse Hulgaard vil stå for træningen på de ovenfor udbudte hold. Dog vil Mikala Kreiser, på utallige opfordringer, fortsat køre GirlsMegaBoost, onsdagsholdet kl. 18.30.

Tilmelding
Send mig en mail, kwp@itk2.dk og reservér en plads på et hold. Vi mailer dig herefter en faktura for den pågældende periode.

Mere info
Ring til mig på 4025 3726 og / eller kom forbi og se på forholdene.

Med venlig hilsen
Karsten W. Petersen
HIT-fitness

 

 

 

De to nye trænere hos HIT-Fitness

HIT-Fitness præsenterer hermed to nye stærke profiler på træner siden. På trods af deres unge alder har de begge mange års erfaring med fysisk træning, både som aktive atleter og trænere for enkeltpersoner og hold.

Lasse Hulgaard, 24 år

  • Elitelangrendsløber, på det danske landshold de sidste 8 år
  • Utallige DM titler i langrend og rulleski
  • Har anvendt ThoraxTrainer siden dens opfindelse
  • Læser HA. jur. på CBS

Lasse siger: ”ThoraxTrainer er en grundpille i min træning, idet jeg med et enkelt træningsredskab kan træne mange forskellige parametre på en gang. Både kondition, styrke, udholdenhed og stabilitet trænes på en effektiv måde, der gør at jeg kan skære ned på antallet af træningstimer i en travl hverdag. Og så gør det jo ikke noget, at det er sjovt.”

Morten Pagh, 27 år

  • Marketing koordinator med en BA i Leisure management
  • Kostvejleder
  • ThoraxTrainer instruktør
  • TRX instruktør
  • Spinning instruktør
  • Cykelrytter, trail løber og triatlet mm.

Morten siger: ”Vejen til en stærk krop behøves ikke være lagt med tunge vægte. ThoraxTrainer giver balance, core stabilitet, kondition og styrke. Kombineret med TRX kan det være med til at forbedre dine resultater i din primære sport hvad enten det er svømning, løb, cykling, skiløb m.fl.”

Kom og prøv HIT-Fitness

Hver tirsdag, kl 19 og kl 20.30 kører vi Girls Mega Boost. Vi har i år oplevet en stor tilgang og begejstringen og glæden er stor, men endnu flere kvinder er velkomne. Tag veninden med og kom til en uforpligtende prøvetime!

Hver mandag, kl 17:30 kører vi Old Boys Boost. Vi er kommet godt igang med sæsonen. Der er adskillige gengangere fra sidste sæson plus enkelte nye. Så til jer, herrer +45 år, som ønsker en bedre fysik og som sidegevinst det gode selskab – kom og prøv!

Leave a Reply

Your email address will not be published.